Temperatur : 32° C. Luftighed : 84%.

Hej med jer !

Så gik der igen et godt stykke tid inden jeg fik slået enden i sædet og computerskærmen op. Den værste hede synes nu at have lagt sig og det er ikke længere en uoverskuelig opgave at sidde med en varm computer i skødet når jeg kommer hjem fra arbejde. Jo jo, vi har da AC, men den larmer som et gammelt fly der helst ikke vil starte, så vi ender tit med at vælge at lide i stilhed. Heldigvis har vi begge lydløs AC på arbejdet, men til gengæld er den på god amerikansk vis stillet til 15° C. Det er dog på mirakuløs vis lykkedes os ikke at blive syge, selvom alle omkring os var det. Hov, det er ikke sandt – Baptiste har haft halsbetændelse 2 gange, og det hele startede da vi var på ferie i dejlige Danmark hvor det ikke ligefrem var hedebølgen der regerede. Men det var skønt at være hjemme, og herligt at se alle jer vi nåede at se ! Vi var også både i Tivoli og til Grøn Koncert og fik også besøg fra Frankrig af Baptistes yngste bror. Jeg fik tanket op i rugbrødsbeholdingen og dip-mixet og kan klare mig lidt igen.
Tilbage i NY kører alt som sædvanligt. Jeg er blevet glad for mit arbejde igen, fået mere og andet ansvar og har også fået lønforhøjelse, hvilket jo ikke lægger en dæmper på glæden. Jeg skal desuden begynde på spansktimer fra september (firmaet jeg arbejder for har et kontor i Argentina og man ved jo aldrig…) og jeg øver mig hver dag med mine kolleger fra Argentina, Colombia og Puerto Rico. Desværre lærer de mig mest slang og bandeord, det andet er der jo ikke noget sjov i, så jeg må hellere gå forsigtigt frem i timen !

Sidst i juni var vi i Washington, hvor vi havde byttet vores lejlighed med en fyr, som boede i et hus helt alene. DC er en fin by, men virkede lille og tom ved siden af NY. Sidst i juni var vi også en weekend i Catskills (4-5 timers kørsel fra NY) for at vandre i bjergene nyde stilheden og den friske luft med vores venner, Claire og Joao.
Ellers nyder vi stadig byen og alle de besøg vi får herovre. Min dejlige (og gravide !) Signe og hendes kæreste var her inden vi tog til DK, og da vi kom tilbage var Baptistes forældre her i 10 dage. De havde smuglet alle mulige fransker godter med og vi er lettede over at tolderne ikke fik den gode ide at tjekke deres bagage. I dag sagde vi farvel til Anne og Yann fra Geneve som havde været her i en uge og om en måned kan vi byde velkommen til min far og hans kæreste, det glæder vi os til!
Hele sommeren har der været masser af udendørs arrangementer i NY, og da vi ikke har nogen terrasse, har vi været en del ude. Vi var fx. til Manu Chao koncert i Prospect Park, med tusindvis af latinos som sang med i kor, glade efter et par Bud Light. I samme park var vi også til koncert en anden aften med Kassav (afrikansk musik) og jeg var til en poesi/koncert/teater-aften med Walt Whitman som tema, sammen med min amerikanske veninde Julie (som iøvrigt er på ferie i DK og Sverige i disse dage !). I oktober skal vi til koncert med Tori Amos (indendørs) og jeg glæder mig som et lille barn !
På menuen har vi selvfølgelig også været ude og spise en del (og jeg har været nød til at købe nye jeans, der ikke strammer !). Jeg må nok indrømme at vi tit spiser fransk mad, men det skyldes nok også at vi næsten kun har franske venner (de er over det hele !). Forleden mødte jeg dog en dansk pige, en af Kikas veninder (som vi havde gået på Rosborg med i Vejle) i East Village på en fortovscafe. Sørme så!
Kort sagt : vi er stadig glade her (især når temperaturen falder til under 30 om natten og luftfugtigheden kommer under 85%). Så vi er ikke på vej videre lige forløbig, især nu da Baptiste endelig fik sagt officielt nej tak til en forfremmelse i Bangkok. Så I ved hvor I kan finde os indtil videre. Næste gang vi kommer til Europa bliver til jul hvor vi skal mæske os i fondue og raclette i Baptistes forældres nybyggede hus i bjergene ved Annecy, hvor de netop er flyttet til. Indtil da, hav det godt så længe...

Bianca