Bye bye...

Hi everyone!

This post is going to be in English, for the first and last time. Our adventure in New York is coming to an end, so this will be my last message on this blog. It’s been a incredible experience and I’ll never regret having lived in this amazing amazing city. So why are we leaving so soon? Well, here’s the thing: before Christmas, we were feeling kind of homesick for Europe and started – just for fun – to look at a few job adds and apply to couple of them, just to see what kind of reponse we would get. I guess you have to be careful for what you whish for, because before we knew it, Baptiste had received a great job offer at the private company SimCorp in Copenhagen! He accepted it and we will be moving to Copenhagen on May 1.

We’re now getting used to the idea and sure that we made the right decision andare starting to look forward to going HOME. As great as New York is, it’s pretty tough, especially work wise (I have 2 weeks of vacation a year, low salery, high stress and with the economy right now, the chances that I’d find a better job were quite slim). The everyday life here is very stressful and thinking ahead, it’s just not a place we would want to settle down. So eventhough it happened sooner than we thought, we decided to go for it and are now counting the days we have left in New York. We’ll be moving out end of March to go travelling in Argentina throughout April (catching up on the missing vacation!), before we arrive in Copenhagen May 1. I’m still looking for a job, so if you know anyone who wants to hire a language freak with a lot of interest in learning, communication and anything that goes with that, think of me. And while we’re at it, we’re also looking for an appartment. I’m counting on you;-)

Anyway, I’m looking forward to living side by side with my sister, my oldest friends and not to far from the rest of my family for once. Take care everyone, and thanks for having shared our NY experience with us! Looking forward to seeing you in Copenhagen:-)

Bianca

Godt Nytår!

Kære allesammen!

Så er der endelig faldet lidt ro over lejren og jeg vil benytte lejligheden til at ønske jer alle et lidt forskinket, men fantastisk Godt Nytår! Jeg håber at 2007 har været lige så spændende (og lidt mindre stressende) for jer som det har været for os. Dejligt at tage hul på et nyt år med masser af planer og forventninger.
Der er sket en del siden jeg skrev sidst, hvilket især skyldes at det er ved at være temlig længe siden (august? Ja sørme, så!). Vi kom hjem fra juleferie for et par dage siden efter 10 dage tilbragt i Baptistes forældres nye (og enormt skønne) hus 10 km fra Annecy i de franske Alper. Den stod på masser af dejlig mad, skiture og hyggelige familiestunder med både Baptistes familie og min søs og hendes Thor, så der manglede kun min mor og far, så kunne det ikke være bedre! Tilbage i NY føles det godt at have batterierne ladet op: natur, søvn og familie, så er man klar igen. Vi lagde ud med at fejre Baptistes fødselsdag med en fest hvor overraskelsen var 80er påklædningstema (som billederne vidner om). Herligt at komme tilbage og mærke at vi også har dejlige (og lidt skøre) venner her i byen.
Før de glade holidays gik efteråret med masser af det sædvanlige, dvs. SPISE og blandt andet ligger Thanksgiving højt på listen over aftener med frås i høj stil (se også billeder) hos vores venner Mimi og Vishnu, som bor i et af de mere udfordrende kvartere i Brooklyn, BedStye (Bedford Styvesant). Hvis I har set en af Spike Lees film ved I hvad jeg snakker om.
I september havde vi desuden besøg af min far og Gitte, som nød byen i fulde drag – dog var min far lidt skuffet over aldrig at få mærket det der jetlag... Vores venner fra Barcelona, Mette og Ben, var også et smut forbi NY i december og få god sushi inden de flytter til KBH – tag godt imod dem! Forresten har jeg også været til Tori Amos koncert i oktober hvilket var fuldstændig fantastisk. Hun er er ikke længere en jeg bare lyttede til da jeg gik i gymnasiet.
Ellers er der ikke de store ændringer, vi er tilbage på arbejde og er spændte på hvad 2008 byder på, så det er bare med at klø på:-)
Håber at I alle har det godt og glæder mig til at høre fra jer!
Knus fra Bianca

Temperatur : 32° C. Luftighed : 84%.

Hej med jer !

Så gik der igen et godt stykke tid inden jeg fik slået enden i sædet og computerskærmen op. Den værste hede synes nu at have lagt sig og det er ikke længere en uoverskuelig opgave at sidde med en varm computer i skødet når jeg kommer hjem fra arbejde. Jo jo, vi har da AC, men den larmer som et gammelt fly der helst ikke vil starte, så vi ender tit med at vælge at lide i stilhed. Heldigvis har vi begge lydløs AC på arbejdet, men til gengæld er den på god amerikansk vis stillet til 15° C. Det er dog på mirakuløs vis lykkedes os ikke at blive syge, selvom alle omkring os var det. Hov, det er ikke sandt – Baptiste har haft halsbetændelse 2 gange, og det hele startede da vi var på ferie i dejlige Danmark hvor det ikke ligefrem var hedebølgen der regerede. Men det var skønt at være hjemme, og herligt at se alle jer vi nåede at se ! Vi var også både i Tivoli og til Grøn Koncert og fik også besøg fra Frankrig af Baptistes yngste bror. Jeg fik tanket op i rugbrødsbeholdingen og dip-mixet og kan klare mig lidt igen.
Tilbage i NY kører alt som sædvanligt. Jeg er blevet glad for mit arbejde igen, fået mere og andet ansvar og har også fået lønforhøjelse, hvilket jo ikke lægger en dæmper på glæden. Jeg skal desuden begynde på spansktimer fra september (firmaet jeg arbejder for har et kontor i Argentina og man ved jo aldrig…) og jeg øver mig hver dag med mine kolleger fra Argentina, Colombia og Puerto Rico. Desværre lærer de mig mest slang og bandeord, det andet er der jo ikke noget sjov i, så jeg må hellere gå forsigtigt frem i timen !

Sidst i juni var vi i Washington, hvor vi havde byttet vores lejlighed med en fyr, som boede i et hus helt alene. DC er en fin by, men virkede lille og tom ved siden af NY. Sidst i juni var vi også en weekend i Catskills (4-5 timers kørsel fra NY) for at vandre i bjergene nyde stilheden og den friske luft med vores venner, Claire og Joao.
Ellers nyder vi stadig byen og alle de besøg vi får herovre. Min dejlige (og gravide !) Signe og hendes kæreste var her inden vi tog til DK, og da vi kom tilbage var Baptistes forældre her i 10 dage. De havde smuglet alle mulige fransker godter med og vi er lettede over at tolderne ikke fik den gode ide at tjekke deres bagage. I dag sagde vi farvel til Anne og Yann fra Geneve som havde været her i en uge og om en måned kan vi byde velkommen til min far og hans kæreste, det glæder vi os til!
Hele sommeren har der været masser af udendørs arrangementer i NY, og da vi ikke har nogen terrasse, har vi været en del ude. Vi var fx. til Manu Chao koncert i Prospect Park, med tusindvis af latinos som sang med i kor, glade efter et par Bud Light. I samme park var vi også til koncert en anden aften med Kassav (afrikansk musik) og jeg var til en poesi/koncert/teater-aften med Walt Whitman som tema, sammen med min amerikanske veninde Julie (som iøvrigt er på ferie i DK og Sverige i disse dage !). I oktober skal vi til koncert med Tori Amos (indendørs) og jeg glæder mig som et lille barn !
På menuen har vi selvfølgelig også været ude og spise en del (og jeg har været nød til at købe nye jeans, der ikke strammer !). Jeg må nok indrømme at vi tit spiser fransk mad, men det skyldes nok også at vi næsten kun har franske venner (de er over det hele !). Forleden mødte jeg dog en dansk pige, en af Kikas veninder (som vi havde gået på Rosborg med i Vejle) i East Village på en fortovscafe. Sørme så!
Kort sagt : vi er stadig glade her (især når temperaturen falder til under 30 om natten og luftfugtigheden kommer under 85%). Så vi er ikke på vej videre lige forløbig, især nu da Baptiste endelig fik sagt officielt nej tak til en forfremmelse i Bangkok. Så I ved hvor I kan finde os indtil videre. Næste gang vi kommer til Europa bliver til jul hvor vi skal mæske os i fondue og raclette i Baptistes forældres nybyggede hus i bjergene ved Annecy, hvor de netop er flyttet til. Indtil da, hav det godt så længe...

Bianca

Red Hook

A mon tour de vous donner quelques nouvelles ! L’été et le beau temps semblent s’être accrochés pour de bon au dessus de la Big Apple depuis un bon mois. Cela donne des températures élevées (un peu trop – vive la clim), beaucoup de soleil et surtout l’envie de faire des activités au grand air !

Fin mai, pour le week-end de Memorial Day, nous avons passé 4 jours à Manchester dans le Massachusetts avec nos amis Muriel et Bruno. Manchester est un charmant village au bord de l’océan à 60 miles au Nord de Boston en plein cœur de la New England. Pourquoi Manchester me direz-vous ? Parce que nous avons mis notre appartement sur Homelink, un site d’échange et qu’un charmant couple de retraités américains nous a proposé leur maison très victorienne contre notre appartement. Autant dire que nous n’avons pas hésité longtemps! Une maison avec jardin, les petits déjeuners dehors, le barbecue, la plage à 5mn, la nature, les baleines au large, des musées (une exposition très intéressante sur les boites de Joseph Cornell) et pour couronner le tout Muriel et Bruno et un temps splendide ! Bref, un week-end fantastique avec un vrai goût de vacances et un retour à Brooklyn un peu difficile.
Nous sommes devenus des Homelink addicts et remettons ça fin juin à Washington pour 3 jours et 2 semaines en juillet à Copenhague.

L’autre nouvelle, c’est que je me suis enfin décidé à acheter un vélo pour pouvoir profiter pleinement des pistes cyclables et des différents quartiers de Brooklyn. Un vélo de ville confortable avec suspensions pour les nids de poule fréquents ici !
Et déjà quelques balades très intéressantes à la découverte du meilleur borough de New York – j’ai nommé évidemment Brooklyn ! Coney Island et son petit air décadent est par exemple à une bonne heure de vélo de chez nous, tout au Sud de Brooklyn. Son vieux parc d’attraction et sa grande plage attirent encore les foules. A côté, Brighton Beach, la Little Odessa de New York avec tous ses russophones donne vraiment l’impression d’être en Russie.
Une autre balade, plus courte, mais non moins intéressante, consiste à longer l’East River pour aller de chez nous (Brooklyn Heights) à chez Muriel et Bruno à Greenpoint. En une demi-heure, on passe sous 3 ponts (Brooklyn, Manhattan et Williamsburg) et on traverse le monde. Départ d’un quartier blanc pour longer Brooklyn Downtown, noir, continuer sur South Williamsburg et sa communauté juive Hasidim (chapeaux remarquables), North Williamsburg et ses hipsters pour enfin arriver à Greenpoint, le quartier polonais de Brooklyn !
Ce dimanche, nous sommes allé faire un tour dans un quartier au Sud de chez nous, Red Hook, « le crochet rouge ». Un mélange très intéressant d’entrepôts et de quais à l’abandon, de bâtiments rénovés qui servent d’ateliers à des artistes et une grosse communauté portoricaine. On est aussi tombé par hasard sur le Queen Mary 2, plus grand paquebot du monde, qui mouillait là et sur la journée portes ouvertes des ateliers artistiques avec une superbe exposition! Par contre, je viens d’apprendre qu’on est passé à côté des meilleures tartes au citron de New York. Je sens qu’il va falloir y retourner !
Le week-end prochain, cap sur Sunset Park avec ses Chinois et Bay Ridge, le quartier fondé par les immigrés scandinaves. On essayera de ne pas manquer les harengs et le pain noir.
Promis, juré !!!

A bientôt, take care,

Baptiste

PS: toutes les photos sont LA

In the summertime...

Halloejsa!
Saa blev det vist for laengst tid igen til at skrive en lille update om hvad vi gaar og laver! Det er blevet sommer i NY, og ogsaa i den grad. 30-35 grader + 90% fugtighed = klaebrigt (som en af mine danskelever ganske rigtigt beskrev det)! Men det er nu dejligt at blive varmet igennem efter den lange kolde vinter. Vi holder det ud og har kun taendt for air conditionen 1 gang, i modsaetning til vores naboer som har den koerende doegnet rundt de sidste par uger.
Vi har ikke ligget paa den lade side siden sidst og har ogsaa billeder der beviser det:-) Sidste uge var vi afsted paa en 4-dages weekend tur til Cape Ann, nord for Boston, hvor vi havde byttet hjem med et pensioneret par. Vi boede i deres hus og havde taget vores venner, Muriel og Bruno med, eftersom der var masser af plads. Det var skoent at vaere paa landet, grille i deres have, vaere paa stranden og bade (selvom Baptiste vurderede vandet til at vaere ca 12 grader) og vi tog ogsaa paa hval-udflugt med en baad og saa en hel masse pukkelryghvaler (humpbackwhales). Vi var ogsaa paa museum og se en udstilling af Joseph Cornell, som mindede mig om min far!
Vejret var fantastisk og selskabet behageligt, saa kort sagt, det var lige hvad vi havde brug for!
New York er nu heller ikke daarlig og byder paa masser af musikoplevelser her til sommer. I fredags var vi til gratis koncert paa Sundance Institute BAM og hoerte (igen for mig, foerste gang for Baptiste) Ljova og hans skoenne contraband (http://www.ljova.com/). Fantastisk og speciel musik, som saedvanlig! Vi tager derned igen naeste weekend med min veninde Julie og hendes kaereste og hoerer Sussan Deyhim (http://myspace.com/sussandeyhim). Ellers er vi nok at finde i Central Park til de mange udendoers gratis koncerter, som vi sikkert til nyde naar temperaturen installerer sig fast over de 30...
Sidst men ikke mindst har vi haft besoeg af min mor og min tante Gerda og kort forinden af Baptiste's bror Anto og Manu. Manu og Anto havde det vaerste vejr man kunne forestille sig, og min mor og Gerda bragte de foerste laenge savnede foraarsfornemmelser med sig - april levede op til sit rygte om omskifteligt vejr! Det var dejligt at have besoeg af dem og de noed ogsaa at opdage byen og vores dagligdag. Med mor og Gerda tog vi en tur Upstate New York og saa Franklin Roosevelts barndomshjem og museum og var paa skovtur. Dejligt!
Ellers er jeg ved at blive en rigtig yoga-fan! Jeg gaar til det i fitness-centret og jeg ville oenske at jeg var begyndt paa det noget foer. Det goer virkelig godt for krop opg sjael, isaer naar man sidder klistret foran en computerskaerm hele dagen. Desvaerre gik jeg nok lidt for haardt til den for et par uger siden (nej, jeg er endnu ikke klar til at smaekke benene paa nakken), saa jeg tager den lidt med ro disse dage. Ikke nemt, isaer da Baptiste lige har koebt en ny cykel og gerne vil have selskab naar han raeser gennem Brooklyns mange forskellige kvarterer. Heldigvis har jeg lidt mere tid nu da mine dansktimer holder sommerferie. Jeg har meldt ud at jeg ikke vil fortsaette efter ferien, men jeg er nu ikke sikker paa at jeg kan lade vaere...
Indtil videre glaeder jeg mig til at faa besoeg af Signe (og hendes mave!) og kaeresten, Baptistes foraeldre, vores venner fra Geneve Anne og Yann og Baptiste tante og onkel senere hen paa sommeren. Mange af jer haaber jeg at se til sommer naar vi kommer hjem (uge 29 og 30). Hav det godt til vi ses!
Bianca

Blues...

Hi Guys!

Ces dernières semaines sont passées à une vitesse hallucinante et ne m'ont laissé que peu de temps pour mettre à jour le blog. Bianca a été bien plus active que moi!

Depuis notre retour d'une super semaine de ski en France en février, nous avons passé un WE fantastique à Chicago. Pourquoi Chicago? Fred Garcia, un ami à moi, était en déplacement là-bas pendant 2 semaines et nous a proposé de passer le WE avec lui. Une excellente idée, d'autant plus que son entreprise a payé la chambre d'hotel à 300$ que nous avons partagée (on envoie les remerciements à qui Fred?)... On allait quand même pas le laisser tout seul entouré de fans assez lourds d'une équipe de basket du Wisconsin!Chicago est une ville qui se visite très bien à pied en un WE. Située au bord du lac Michigan, elle a de nombreux parcs et plages au bord de l'eau. Son musée d'art (Art Institute) à une collection impressioniste très fournie et est internationalement connu. Au niveau nourriture, on fait plus dans le basic et les valeurs sûres: dip-dish pizzas (pizzas recouvertes de pâte) et hot-dog avec des piments (j'en ai fait l'amère ou plutôt spicy expérience).Mais Chicago, c'est aussi la ville du Blues. Samedi soir, nous sommes naturellement allé écouter un "band", Jimmy Johnson, dans un de ces endroits mythiques.

Un très bon moment!Sinon, je suis enfin allé (depuis le temps) voir un match des Rangers au Garden avec 2 collègues dont un Canadien qui a joué au hockey à un niveau national. Très pratique pour comprendre les règles! Les Rangers ont finalement perdu aux tirs au but contre les Pinguins de Pittsburgh et leur jeune prodige Crosby. Mais ils devraient quand même se qualifier pour les play-offs qui commencent en avril. D'autres matchs en perspective dans un Madison Square Garden comble.

La semaine dernière, je suis allé voir le film qui explose tous les records ici: 300. Le film raconte la fameuse bataille de Termopylae durant laquelle le roi des Spartes Leonidas a tenu tête au Perses. Effets spéciaux, hémoglobine, acteurs inconnus, batailles, violence, bref tous les ingrédients des films que j'aime pas. Et pourtant, j'ai été agréablement surpris; c'est un très bon divertissement après une journée de travail!

Depuis un certain temps, avec tous les concerts qu'on a l'occasion de voir au Bbking, au Blue Note, au Joe's Pub ou au Terra Blues, je suis en train d'approfondir ma culture du Blues. Autant en profiter pour le faire quand on est à New York. J'écoute beaucoup Buddy Guy, Bobby Womack, Robert Cray Band ou Johnny Winter en ce moment. Mais mon coup de coeur, c'est Michael Powers q'on a eu la chance de voir en live. Cette semaine, on va voir Gilberto Gil mardi soir et un groupe de rock danois, Mew, jeudi soir. L'offre culturelle est tellement impressionante ici, qu'il est dur de résister!Pour finir, un petit clin d'oeil à ceux qui se demandent ce que Bianca fait exactement. Tout est ici... Et je suis fier d'elle!

A bientôt, Take care,

Baptiste

Happy St. Patrick's Day!

Hej med jer!

Saa har vi igen oplevet lidt nyt! I weekenden var vi i Chicago og moedtes med en af Baptistes gode venner fra Frankrig, Fred, som var paa forretningsrejse. Vaerelserne paa det hotel vi boede var som smaa lejligheder saa vi blev enige om at dele og lade hans firma betale! Chicago er hyggelig og virker ikke saerlig stor naar man er vant til New York. Vejret var skoent - for foerste gang kunne man gaa med jakken aaben og alligevel have det lidt for varmt! Det har vaeret saa koldt de sidste par uger (foeles som maaneder) at man ikke kunne traekke vejret gennem munden uden at komme til at hoste og gennem naesen uden at faa en mega hovedpine. Saa det var dejligt at maerke at foraaret var paa vej, og isaer i en by hvor man kan gaa langs soen og naesten tro at man er paa ferie og ikke bare paa weekend. Vi var ogsaa paa blues-bar og hoere musik - det skal man jo i Chicago - og det var rigtig autentisk. I Chicago maa man godt ryge paa barene (hvilket er forbudt i NY), saa det var ogsaa en lidt anden stemning.

For naesten en maaned siden var vi nogle dage paa skiferie i Frankrig og moedtes med Baptistes familie. Se, det var en rigtig ferie og den foerste jeg havde siden jeg begyndte at arbejde. Det var super skoent, ikke mindst at se familien, naturen og et par venner i Geneve. Da jeg kom tilbage til arbejdet, blev jeg forfremmet, saa det var jo ikke saa slemt at komme tilbage! Jeg er nu Project Manager og det aendrer lidt paa loennen, men ellers goer det ikke den store forskel. Forresten er jeg nu kommet op paa firmaets hjemmeside, hvis I skulle have lyst til at laese: http://www.erikseninc.com/bianca.html

Ellers sker der som saedvanlig en masse - forleden var jeg til en lille koncert med et meget specielt band - russisk violin og sjove rytmer. Det var meget anderledes og rigtig godt - I kan tjekke det her http://www.ljova.com/ Tag og lyt til 'Plume', det er min nye yndllignssang. I fredags hoerte vi Mozarts Requiem og det var selvfoelgelig fantastisk. Indenfor de naeste par maaneder har vi Mew og Tina Dickow paa programmet, saa vi ikke helt glemmer hvor jeg kommer fra :-)

Om et par uger kommer Baptistes bror Anto og hans ven Manu paa besoeg i en uges tid - det bliver dejligt at se dem herovre. I slutningen af april kommer min mor i selskab med tante Gerda og jeg glaeder mig saa meget til at vise dem det hele! En gang i maj skal vi en weekend til Boston - vi bytter hjem med et amerikansk par i en lang weekend, saa det skal nok blive spaendende.
Som I kan hoere gaar det godt og jeg har vist allerede skrevet for meget saa jeg stopper her for denne gang!
Knus til alle, Bianca

PS. I dag er det St. Patrick's Dag (irsk helligdag) og saa skal man helst klaede sig ud i groent og drikke masser af oel og se et optog, men det sov vi faar laenge til, saa det er der ingen billeder af...)

Wintertime...

Hej med jer!
Saa er vi paa banen igen efter et laengere stykke tavst tid! Der er selvfoelgelig sket en masse som saedvanlig og vi har ogsaa lagt nye billeder ind paa vores anden hjemmeside.
Lad mig starte med det sidste nye: for en uge siden havde vi besoeg af Baptiste's bror Greg og hans kaereste Julie. Vi havde ikke set dem i naesten et aar fordi de har boet et halvt aar paa l'Ile de la Reunion (fransk oe taet paa Madagaskar), saa det var skoent at se dem igen! De var vilde med NY og det var fedt efter et par maaneder at se byen igennem oejne der ser den for foerste gang. Utroligt saa hurtigt man vaenner sig til det hele. I loebet af ugen var vi til gospel koncert, ude og spise paa vores yndlings sushi-restaurant, til jazz koncert og vi fik vist dem en masse forskellige kvarterer. Baptiste tog fri to dage, men jeg skulle arbejde. Heldigvis havde vi ikke saa travlt som ugen foer da min chef var paa ferie og jeg ingenting var vaerd om aftenen!

Forresten saa er naeste besoeg paa programmet Baptiste's anden bror Anto, og hans ven Manu, fra d. 1 til den 10. april. Men udover dem er der ingen andre paa vej, saa I er mere end velkomne! Selv haaber vi paa at tage et par uger til Danmark i juli/august, men der er jo laenge til...
Hvad vi ellers har lavet siden sidst er lidt af hvert: vi var inde og se Tryllefloejten (foerste gang for mig), og det var virkelig fantastisk. For et par uger siden var der "Restaurant Week" i NY, og vi spiste billigt paa en ellers meget dyr og smart japansk restaurant i Donald Trump Tower. Maden var nu ikke noget at raabe hurra for, men indretningen var super flot. Og saa var der rigtige japanske toiletter (hvor der er saa mange funktioner at man bruger et kvarter paa at finde ud af hvordan man skyller ud!)
Jeg er ogsaa begyndt at undervise dansk i den Danske Kirke en aften om ugen. Det er et rimligt stort hold paa omkring 12-15 personer og lutter rare mennesker. Desvaerre har de ikke helt samme niveau, hvilket goer det lidt svaert at undervise dem samtidig. Heldigvis hjaelper min kollega Catrine mig, saa vi kan dele klassen i to i anden halvdel af timen. Det er skoent at undervise igen - selvom det jo giver lidt ekstra arbejde. I gaar aftes var jeg en lille koncert og kunstudstilling paa en skole i kvarteret hvor min amerikanske veninde arbejder som spansklaerer. Det kunne nu ogsaa vaere et rart sted at arbejde... Saadan er der saa mange muligheder i NY! Jeg er ved at goere det til mit motto: New York er fantastisk - men kun hvis man ikke proever paa at naa det hele.
Ellers er det virkelig blevet moegkoldt herovre. Minus 8, men foeles ifoelge vejrudsigten som minus 23 pga blaesten! Saa jeg soerger for kun at vaere udenfor de 5-10 minutter det tager mig at gaa til og fra arbejde. Jeg haaber ikke at I har det alt for koldt hvor end I er, og jeg taenkte paa jer i Danmark da jeg laeste Politikens fangende tekst: "Vinterferien bliver grumset". Enjoy!
Knus fra Bianca

Happy New Year!!!

Bonjour et surtout Excellente Année 2007 à tout le monde !

Nous souhaitons que tous vos rêves puissent se réaliser et surtout que l’on puisse se revoir aussi souvent que possible au cours de cette nouvelle année malgré la distance qui nous sépare.

Cette dernière semaine de decembre a été très chargée puisque nous avons reçu la visite de la sœur de Bianca, Majken, et de son copain Thor. Nous avons pu, entre autres, voir le Roi Lion sur Broadway, découvrir un petit resto français, Tournesol, à Long Island City dans le Queens avec un autre couple de Français, faire un tour à Williamsburg pour écouter de la musique live, visiter Brooklyn Brewery et bien sûr fêter Noël en famille et le jour de l’an chez nous avec une quinzaine d’amis. Ouf ! Une semaine très new-yorkaise en somme…

Mercredi soir, nous sommes allés voir/écouter la finale 2006 de l’ «Amateur Night » à l’Apollo Theater. L’Apollo est une institution de Harlem située sur la 125th street et qui propose son « Amateur Night » tous les mercredi soirs, chaque semaine. Le principe est simple : des chanteurs et danseurs amateurs montent sur scène et sont jugés par le public à coup de « yeah » ou de « bouh ». Le vainqueur est celui pour lequel le public a fait le plus de bruit. Ce même public, assez connaisseur, est sans pitié et, si un chanteur est vraiment mauvais (ce qui est peu probable) ou si il a choisi une chanson qui ne lui va pas (par rapport à sa voix), il est expulsé de la scène sous les bouh… Un seul a eu droit à ce traitement de faveur mercredi dernier. Il a bien essayer de rester stoïque et de continuer comme si de rien n’était, mais le public a eu le dernier mot. Quant à celle qui a gagné, on verra si son nom est en haut de l’affiche dans peu de temps… Quand on sait que des personnes comme James Brown (« God bless him » comme on dit par ici), Michael Jackson avec les Jackson 5 ou encore Lauren Hill ont tous gagné cette « Amateur Night » en leur temps, ce n’est pas improbable. James Brown ayant été vainqueur en 1957 et ayant chanté dans ce théâtre à plusieurs reprises, son corps était exposé à l’Apollo jeudi dernier pour que les gens puissent lui dire un dernier au revoir.

A part tout ça, espérons que la neige se mette vraiment à tomber sur les Alpes avant ma future visite en France vers la mi-février !

Encore une fois meilleurs vœux et à bientôt,

Baptiste

PS: pardon pour les fôtes d'ortographe mais j'oublie le français ici, surtout avec tous les Danois qui m'entourent...

Glaedelig jul og godt nytaar!

Hej med jer!
Jeg ville lige skrive en lille smule inden vi alle sammen gaar paa juleferie! Eller dvs., nu arbejder jeg jo, saa jeg har egentlig ikke saa meget ferie (kun d. 25. og d. 1). Jeg koerer nu paa min 4. uge som Project Coordinator i den skandinaviske afdeling hos Eriksen Translations. Til dem der ikke helt ved hvad jeg laver, saa coordinerer jeg oversaettelsesprojekterne mellem kunder der har brug for oversaettelsesservice og freelance oversaettere der tilbyder denne service. Det gaar altsaa for det meste ud paa at sende en masse filer frem og tilbage og forhandle deadlines og hjaelpe til med tekniske problemer i oversaettervaerktoejerne. Det er spaendende og lidt stressende, da man jo hele tiden skal overholde deadlines i forskellige tidszoner og soerge for ikke at bytte rundt paa filerne, nar man har 10 forskellige projekter koerende! Jeg er virkelig glad for det, for der er en god stemning paa kontoret - kan der vaere andet, naar man samler sproginteresserede fra hele verden under et tag? Saa jeg er glad og tilfreds - isaer fordi jeg kan staa op kl. 8, og gaa paa arbejde paa 5 minutter og moede kl. 9. Det hjaelper ogsaa paa arbejdsglaeden at jeg endelig har faaet arbejdstilladelse, social security nummer og dermed kan begynde at faa loen!
I fredags holdt firmaet julefrokost, hvilket var virkelig sjovt og hyggeligt og jeg var glad for at kunne snakke lidt mere med nogle af dem jeg ikke arbejder direkte med. Vi spillede "bocce", som er en slags petanque og jeg var paa hold med chefen, som faktisk var ret god (se ogsaa billederne)!
Man skulle synes at fuldtidsarbejde var nok, men jeg er blevet lokket til at undervise i dansk i den danske soemandskirken en aften om ugen. Min danske kollega Catrine hos Eriksen har tilbudt at hjaelpe mig, saa det skal nok blive vaeldig hyggeligt. Jeg kan ikke helt slippe undervisningen af syne - og findes der folk der gerne vil laere dansk, saa er det da aergeligt at de ikke kan komme til det!
Selvom jeg nu arbejder, er vi stadig ude og opleve en masse - ellers er det bare som om man gaar glip af en hel masse! I soendags var vi til gospelkoncert i Harlem. Det varede 3 timer og var virkelig en stor oplevelse. Selv som turist kunne man virkelig maerke hvor meget deres "community" og faellesskab betoed for dem og det var roerende at se, isaer i dag hvor man nogle gange synes at folk bliver mere og mere individualistiske. Og musikken gjorde det jo ikke oplevelsen vaerre! Desuden har vi vaeret i teatret og se Pina Bausch danseoptraeden "Nefes", det var super smukt og meget moderne. Hvis I har mulighed for at se noget af hende og I kan lide moderne dans, saa toev ikke!
Inden jeg glemmer det, saa vil jeg oenske jer alle sammen en rigtig glaedelig jul og ikke mindst et godt nytaar, hvorend I befinder jer. Vi skal holde begge dele i vores hyggelige lejlighed, omgivet af dejlige mennesker, saa jeg klager ikke!
Hav det godt til vi ses i det nye aar (her eller der eller alle vegne)!
Bianca